Om Fjolles Legedag

Fjolles Legedag er resultatet af historien om Jonas som følte sig ensom. I skolen havde han ingen venner, fordi at ingen ville lege med ham grundet hans diagnoser (Læs om ham her & her & her).

I 2017 deltog Ildsjælenes klovne i en legedag arrangeret af netop Jonas forældre, det blev en oplevelse for både klovne, børn og deres forældre.

Ildsjælene valgte derfor at gå med i kampen om at bryde tabuet om ensomhed blandt børn, fordi at det er vigtigt at alle føler sig velkomne og en del af et fællesskab. Derfor arrangere vi endnu en gang Fjolles Legedag.

Vi har derfor sørget for et hyggeligt arrangement med sjove aktiviteter. Vi stiller aktiviteter og et program til rådighed i hyggelige og trygge rammer, og så er det helt op til deltagerne hvad de har lyst til og kan rumme.

Imens børnene leger og skaber nye venskaber har forældrene mulighed for at snakke med de andre forældre og på denne måde skabe venskaber og legeaftaler i fremtiden.

Konceptet er ganske enkelt:
– Hos os er alle børn velkomne, uanset udseende, personlige udfordringer, handicaps eller lysten til en sjov dag
– Vi stiller program og omgivelser til rådighed så du kan få en sjov dag
– Det er gratis at deltage men man skal huske at tilmelde sig