Tilmelding

Fjolles Børneløb & Familieløbet

Lørdag den 4. oktober bliver Tårnby Stadion fyldt med grin, energi og fællesskab, når vi sammen sætter gang i Sundhedsugen med Fjolles Børneløb & Familieløbet.

Dagen byder på masser af oplevelser: sjove aktiviteter, boder med lækker forplejning og selvfølgelig Fjolles egen shop med merchandise. Og husk – du kan altid møde Elefanten Fjolle til en stor highfive!

Hvis du vil være med i både Fjolles Børneløb og Familieløbet, skal du huske at tilmelde dig til begge løb.

TILMELDING HER

Medaljer & løbsnumre

For at undgå kø på dagen, skal medaljer og løbsnumre afhentes på forhånd hos:
Spar Nord, Kongelundsvej 267
Mandag–fredag kl. 10–15

Husk at medbringe din kvittering fra mailen, så vi kan udlevere det, du har bestilt.

Som ekstra bonus deltager du i lodtrækningen om ét af 5 gavekort til lækker is, og de første får også en flot eventplakat til børneværelset – først til mølle!

Vi har lyttet til jer

Sidste år var opbakningen helt fantastisk, og allerede nu er der over 600 tilmeldte! Derfor har vi i år sørget for mere plads, et større målområde og tjek-ind helt ude ved stadionindgangen.

Løb med for en god sag

Når du deltager, støtter du samtidig Fjolles Jul – en juletræsfest for børnefamilier med begrænset økonomi, flugterfaringer eller lille netværk. Dit løb gør en forskel!

Vi glæder os til en dag fyldt med bevægelse, smil og masser af highfives.
Ses vi på Tårnby Stadion?

Kram fra
Elefanten Fjolle